Nyhedsbrev

Forsiden Blog Ny udgivelse - En hat en kat
Ny udgivelse - En hat en kat PDF Udskriv Email
Torsdag, 02. februar 2012 08:15

Ny udgivelse fra Ørnens Forlag – En hat en kat af Anette Vinther Jensen & Kamilla Ruus.


en_hat_en_kat1. marts 2012 udkommer en ny børnebog i Anemone-serien med temaet: Afasi – om børns møde med følgerne efter alvorlig sygdom hos en nær pårørende.

Bogen henvender sig til børn i alle aldre og er særdeles velegnet til oplæsning og efterfølgende snak om dette følsomme emne.

Et oplæsningsvenligt format - A4 landscape - med fuldside tegninger på venstre sider og tekst på højresider. Hardcover – 300 x 210 mm.

 

 

 

 

En hat en kat er historien om drengen Sigurd, der sammen med sine forældre skal på besøg hos sin mormor, der har haft en blodprop i hjernen og derfor bla. har mistet evnen til at tale.

Sigurd er bekymret over, hvordan de nu skal tale sammen. Under besøget opstår der da også sproglige misforståelser, men i forsøget på at finde og tælle mormors mange katte, lykkes det alligevel for Sigurd og mormor at forstå hinanden og finde nye veje til kommunikation.

Side46_Kat_garnnoegle

En sjov og livsbekræftende historie om mødet mellem barnet og den ældre, om at overvinde sig selv og finde løsninger, hvor det synes umuligt. Bogen er skrevet i et let tilgængeligt og særdeles humoristisk sprog og kan læses som en "helt almindelig" børnebog.

Smukt og detaljeret illustreret i farverige billeder, der taler til barnet og giver mulighed for dialog mellem oplæser og tilhører. Hardcover omslag så børnene selv kan "læse" igen og igen.

 

Forfatteren Anette Vinther Jensen og illustratoren Kamilla Ruus er begge sygeplejersker. De mødte hinanden som kolleger på Esbønderup sygehus og her fik de ideen til det samarbejde, der nu har resulteret i 2 børnebøger i Anemone-serien.

 

Astas himmel er første bog i Anemone-serien. Den udkom 1. dec. 2011 og handler om barnets møde med døden.

 

 

Kattetaelling1Kattetaelling2