Forfatter: Guni Martin - Illustrator: Kim Hagen
I denne fantasy-roman kæmper stærke mennesker for at styre verdens gang. De kontrollerer kongeriger, besidder magiske kræfter og betvinger dæmoner. Men trods deres styrke er de underlagt deres skæbne og prisgivet livets foranderlighed som alle andre.
Troldmanden Odéns yngste datter - Isabella - udfordrer mørkets kræfter og finder, at hendes kærlighed til Connor ikke alene bringer godt, men også ondt med sig. I denne kamp mellem lyset og mørket lurer døden lige om hjørnet. Isabella må sande, at elskov og had, tilgivelse og hævn er uløseligt forbundet - at kærlighedens veje er uransagelige.
Ghita Nørby skriver:
"Guni Martins bog "Isabella" kan læses på mange måder: Den må være herlig at læse for større børn og voksne. Selv læste jeg den med begejstring. Hver gang jeg dukkede ned i bogens verden, blev jeg revet ind i dens stemning, og der nød jeg at være. Når min fantasi bliver fodret på en sådan måde, bliver jeg så glad og taknemmelig over, at der findes en forfatterinde, som kan skrive sådan. Det er en klog bog, en viis bog. Jeg vil sige, den står og lyser på min bogreol."
Ghita Nørby
Alle aldergrupper
Hæftet, 268 sider
ISBN: 87-87-412-91-8