Kritisk Masse

Kritisk Masse

249,00 DKK

Vejl. udsalgspris 249,00 DKK


Ingen bedømmelse

3. del af Brix-trilogien


Lagerstatus: På lager
stk.

København. August 2020.

Da politikommissær Leo Brix vender tilbage efter orlov, koger drabsafdelingen af presserende sager. En yderst professionel snigskytte slår skånselsløst til mod kendte mennesker i den danske offentlighed, samtidig med at Abacusgruppen, et internationalt elitært forum for højt profilerede politikere og erhvervsfolk, holder konference i København.

Den konstituerede drabschef, politiassistent Sofia Kvist, er under stærkt pres fra politidirektøren for at stoppe snigskytten. Men politiet er på bar bund…

Brix kan ikke glemme den bestialske ”Club Orcus” sag, hvor mindst 45 kvinder blev dræbt. Kvist og computerteknikeren Flash har afdækket beviser, der peger direkte på navngivne deltagere i Abacuskonferencen. Men Abacus og den økonomiske elite, beskyttet af vagtfirmaet BlackStar America, er urørlige…

Brix står tilbage med en følelse af magtesløshed og uforløst vrede. Atter synes de skyldige at være uden for rækkevidde.

  - Helt ærligt, Brix. Jeg tror bare, vi piner os selv. Hvad er chancen for, at vi får lov at hente de svin til afhøring? 0% eller mindre…

  - Yes, yes, du har ret Kvist, Brix bankede en knytnæve ind i håndfladen. - Men jeg har ikke tænkt mig at lade den sag ligge… koste hvad det vil! Der må fandme være en grænse for lovløsheden her i kongeriget.

  - Koste hvad det vil… er du sikker? Kvist så lumsk på ham. - Jeg har fundet et nyt øgenavn til dig. ”Selvtægtskommissæren”. Er der ikke lidt løs kanon over dig?

 

Det er igen lykkedes for Bertelsen & Schwerdfeger at komponere en spændende og effektfuld thriller, der foregår i løbet af de næste par år,

hvor fx droner er blevet noget, der benyttes på mange forskellige måder.

Og så kan Kritisk Masse godt læses, selvom man ikke har læst de tidligere bind.

Jannik Lund, Bogpusheren.