NYHEDER!
Ørnens Forlag Aps har fornøjelsen af at præsentere;
Langt Borte Lige Her.
En sjælden roman med personlig og autentisk indsigt i det transkønnede miljø. En skildring der viser livet midt imellem kønnene – det skjulte liv i garderoben, festerne og hverdagen.
Livet som det ser ud for rigtig mange ”helt almindelige” danskere. Romanen er i høj grad baseret på virkelige forhold, og det mærkes i personskildringen og i selve handlingen, som forekommer realistisk og vedkommende.
Langt Borte Lige Her - handler om de transkønnede veninder Fia og Lisbeth, ogtrækker læseren med ind i et miljø og i en række problemstillinger, der måskeer ukendt land for de fleste.
Der er skrevet meget om transkønnede i de seneste år. Langt Borte Lige Her kommenterer på forskellige aspekter af køn og selvforståelse, som vi ser dem i dagens Danmark, men romanen kører helt sit eget løb. Her handler det om at kende sig selv, om at finde sin vej, at gøre op med fortiden og med specielt med de hårdnakkede illusioner.
Sproget flyder let og præcist, og skifter ubesværet mellem alvor og humor. Båret frem af Fia og Lisbeth, lurer der ofte en humoristisk og løssluppen energi under overfladen.
De psykologiske og eksistentielle overvejelser, der er en del af historien,fremstår aldrig tunge og teoretiske, men spiller glimrende sammen med en spændende fortælling, og med det noget ukurante persongalleri, man hurtigt kommer til at holde af.
Langt Borte Lige Her er en positiv og livsbekræftende fortælling, der måske kan vække undren eller forargelse, men som insisterer på sin ukuelige livslyst og optimisme. ![]()
.jpg)